Svar til: Hvordan beroliger jeg min hjerne når skræktankerne tager over

#2727

Kære Bente.
Jeg kan godt forstå at du er bekymret og bange. Hvem ville ikke være det, hvis ens søn skulle afsted til en krigszone. Man kan sige, at der er mange af dine “skræktanker” der giver god mening. De er der af en årsag. Din søn drager afsted til en potentielt farlig situation. Jeg skriver ikke det hér for at gøre dig mere bekymret – jeg skriver det fordi, der er en god og naturlig grund til dine bekymringer.
Problemet er jo så, at bekymringerne “tager over”. Det har bekymringer og frygt det med at gøre. De “flyder ud” over hele dagen og døgnet i værste fald.
Det lyder til at du allerede har nogle gode metoder til at få nervesystemet i ro bl.a. ved at holde pauser, hvile, sove og mindfulle aktiviteter. Fortsæt med det.

Det du også kan gøre for at stoppe bekymringerne er “at ramme dem ind” – så de ikke “flyder ud” – forstået på den måde at du giver dig selv et tidsrum på dagen – et kvarter evt. – hvor du må bekymre dig. Så når bekymringerne dukker op, siger du, “Nå der var du – dig tager jeg mig af kl 15:15 – 15.30” Og så fortsætter du med en anden aktivitet. Det kan lyde skørt og det kan være lidt svært i starten – men det vil blive lettere med tiden. Grunden til at det er godt at ramme bekymringerne ind er, at man ved, de vil blive taget hånd om – man skal ikke forsøge at tvinge dem væk – man udsætter dem og giver dem et kort tidsrum. Nogle gange vil det ikke være nødvendigt når bekymringstiden kommer.

Er de helt umulige at få til forsvinde – i nuet – selvom man vil vende tilbage til dem senere – er vejrtrækningsøvelser -hvor du tæller – altid godt. Det er umuligt at tænke mens du tæller. En god og nem øvelse er at trække vejret ind på 4 – holde det på 4 – puste ud på 4 – og holde det på 4 – gentag – anden runde på 5 – tredje runde på 6 osv….

Sidst men ikke mindst er der god grund til at tænke over om de bekymringer vi har er nogen vi kan gøre noget ved eller ikke gøre noget ved. Dem vi ikke kan gøre noget ved – skal ikke have så meget plads. Dem vi kan gøre noget ved – skal vi forsøge at tage hånd om, med det samme.
Dine bekymringer er helt reelle – men du kan ikke gøre noget ved dem. Du kan ikke forhindre ham i at tage afsted og du kan ikke kontrollere eller styre hvad der sker, når han er afsted. Derfor tænker jeg det giver mening at møde dig selv omsorgsfuldt ift. at dine bekymringer giver mening men du kan ikke gøre noget ved situationen – derfor kan bekymringerne godt udsættes, de må ikke fylde “det hele” (tilbage til rammesætning”) så du bruger mindst mulig tid på dem.
Og når du så bruger tid på dem – i den rammesatte tid – kan det også være en god ide at dele dine bekymringer med dem der er omkring dig, så du kan indhente lidt omsorg. I skal ikke bruge tid på at vende hver en risiko – det handler mere om, at du kan få udtrykt ” jeg er bekymret lige nu – eller lige nu bliver jeg grebet af bekymring” og du oplever at blive mødt af “klart du er – det er forståeligt og så et godt kram”.

Håber svaret og mulighederne kan hjælpe dig – ellers skriv igen.

Varme hilsner fra
Jill