Svar til: Mareridt?

#2680
Rikke Gosch
Deltager

Jeg forstår definitionen på mareridt som drømme, der er ubehagelige, angstfyldte eller uhyggelige. Så hvis de følelser, du har under dine mareridt er ubehagelige, og det går jeg ud fra de er, så tænker jeg din definition er rigtig: at det er mareridt, du har. Det at du vågner op og har følelser, du oplevede under dit traume, bekræfter også, at du har mareridt.

Det er ikke alle med PTSD eller Kompleks PTSD, der har mareridt, men uanset hvad betegnelsen er for de drømme, du beskriver, så lyder til til, at de har forbindelse til dine traumer. Jeg kan forestille mig, du har svært ved at falde i søvn igen, når du vågner op af sådan en drøm, idet din krop sikkert er i forhøjet alarmberedskab/anspændt, og dit nervesystem skal have lidt tid til at falde til ro igen.

Der findes forskellige øvelser til at få ens nervesystem til ro igen. Vi har planer om at lægge guides op til dette her på siden i nærmeste fremtid.
De bedste hilsner, Rikke