Evt. Udredning og behandling af kompleks PTSD.

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #2675

      Hej.
      Jeg er en kvinde, 65 år og førtidspensionist. Jeg har døjet psykisk hele mit liv og fik min fp i 2012.
      Jeg er sikker på diagnosen, da jeg er vokset op i en dysfunktionel familie med psykisk sygdom. Jeg har været udsat for følelsesmæssige omsorgssvigt fra min spæde barndom. Jeg har aldrig fået alt det et barn har brug for, for at få en tryg og kærlig barndom med stabile rammer. Jeg har haft kroniske depressioner og har også en diagnose på en ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse.
      Det er først for små to år siden jeg fandt ud af, at det var traumer, som jeg var fyldt med i kroppen.
      Jeg har arbejdet intenst med mig selv og forsøgt at få hjælp. Jeg har brug for nogen, der ved noget om traumer og kompleksiteten i at arbejde med at forløse dem. Nogen at sparre med og få støtte fra.
      Jeg har ikke en økonomi,der kan betale for traumeterapi. Drrfor er mit spørgsmål her:
      Hvis jeg søger om at blive udredt, vil der så være mulighed for at få tilbudt behandling/hjælp?
      Jeg bor ved Randers, altså i region Midtjylland.
      Mvh
      Kirsten

    • #2679

      Kære Kirsten.

      Godt du skriver. Jeg forstår det sådan, når du skriver at du “er sikker på diagnosen”, at det er PTSD du henfører til? og gerne vil udredes for?
      Det giver i hvert fald god mening at blive udredt, da der er forskel på om man har diagnosen PTSD eller om man har PTSD symptomer uden at have diagnosen PTSD.
      Diagnose eller ej, så ændrer det ikke på den indgriben, belastning og lidelse du mærker, i dit liv, men en diagnose kan åbne døren for gratis behandlingstilbud.

      For at blive udredt, kræver det en henvisning fra egen læge. Hvis lægen vurderer, at der er et symptombillede der svarer overens med kravene for at blive udredt, skal lægen henvise til regionens centrale visitation i psykiatrien med henblik på et PTSD pakkeforløb.
      Herefter bliver du indkaldt til udredning og hvis du diagnosticeres med PTSD tilbydes du gratis behandling.

      Jeg ved, at de også har dette pakkeforløb ved regionspsykiatrien Randers.

      Det er ikke desværre ikke alle læger, der er lige opmærksomme på PTSD diagnosen. Det kan hænge sammen med, at der under PTSD paraplyen ligger andre lidelser der kan være “lettere at få øje”. Bl.a. depression, angst og stress – og der kan også være symptomer fra andre diagnoser, der kan trække opmærksomheden væk fra PTSD. Derfor er det en god idé at være meget fyldestgørende omkring sit symptombillede også de symptomer man helst undgår at tale om.

      Jeg håber det var hjælpsomt, ellers skriv endelig igen.

      De bedste hilsner fra Jill

Viser 1 svartråd
  • Forummet 'Tidligere spørgsmål til Psykoterapeuten' er lukket for nye emner og svar.