Et godt liv på trods af PTSD

Gode fif til at leve godt med sin PTSD

Accept af PTSD som et livsvilkår

  • Accept af, at man har fået PTSD er et vigtig skridt på vejen til at leve et godt liv, på trods af PTSD
  • Viden om og forståelse for sygdommen er afgørende, både hos den ramte selv og hos omgivelserne
  • Behandling er nødvendig og skal afstemmes med, hvad man kan tåle, på et givent tidspunkt ift at arbejde med sine traumer.
  • Pres udefra og stressede situationer forværrer PTSD-symptomerne.
  • Ro og hvile er afgørende.

Det tager tid at se sig selv i et nyt lys

  • Det er svært pludselig ikke at kunne de samme ting som før. Det tager tid for de fleste at acceptere. Måske har du haft PTSD længe før, du fik diagnosen, men med erkendelsen ser du dig selv i et nyt lys.
  • Du har været vant til at tænke og agere på bestemte måder, og måske er der nogle mønstre, du kan ændre på, så du får et nemmere liv – trods din PTSD.
  • Det kan tage tid, og det kræver en indsats, men du kan få det bedre.
  • At få det bedre kan betyde, at du bliver rask, men det kan også betyde, at du lærer at leve bedre med en PTSD, der er kronisk.
  • At leve bedre med en PTSD vil sige at leve et liv, hvor symptomerne viser sig mindst muligt, fordi man tager hensyn til, hvad man kan og ikke kan. Lykkes man med at passe godt på sig selv og lever man et liv, hvor der ikke kræves mere end man kan honorere, så kan man have timer, dage eller længere perioder med få eller stort set ingen symptomer.
  • Man lærer med tiden sin PTSD at kende og ved, hvad der får ens symptomer til at blusse op og rammer én hårdt psykisk og fysisk.

Søg viden om din PTSD via

  • Egen læge
  • Behandlere med kendskab til PTSD
  • Beskrivelser af PTSD, på nettet
  • Foldere fra foreninger og instanser indenfor Psykiatrien mm
  • Fagbøger om PTSD
  • Personlige beretninger om PTSD, biografier, blogs mm
  • Hjemmesider om PTSD, blogs mm
  • Fællesskaber for folk med PTSD, i foreninger, på Facebook mm

Søg hjælp

  • Gå til din læge og bed om hjælp til at blive udredt og få behandling for din PTSD-lidelse.
  • Undersøg alle dine muligheder for at få hjælp.
    • Forhør dig hos din kommune, din fagforening og Psykiatrien, for at blive klogere på, hvor du skal starte.
  • Måske er der også hjælp at hente hos dine nærmeste.
  • Måske har du brug for en håndsrækning fra en person i dit netværk, som kan hjælpe dig med at få ringet og bedt om en tid til en samtale. Det kan også være en hjælp for nogle, at en pårørende deltager i samtalen.

Accept af din sygdom

  • Arbejd på at acceptere, at du har PTSD, og at det er en lidelse, du bliver nødt til at tage hensyn til. Dette er ikke det samme som at give op. At fornægte lidelsen, gør den ikke bedre.
  • Behandling, viden og hensyn giver bedring og en mulighed for at leve bedst muligt med PTSD.
  • Nogen kommer sig så meget, at de ikke længere mærker noget til sygdommen.

Ro og hvile

  • En PTSD-hjerne er altid på overarbejde.
  • Det kan være svært at geare ned og komme i ro, men det er essentielt, at du hver dag indlægger korte eller længere pauser i dine gøremål og kontakt med andre. Det er svært at få hele dage alene, når man har børn, job mm, især hvis man er enlig forælder.
  • Måske du kan finde et system, hvor du på skift er på og på skift har en stund alene. At tage en lur betyder måske ikke du rent faktisk får sovet, men du får en stund, hvor du ikke skal forholde dig til andet end dig selv. Nogle finder roen i naturen, på gå- eller løbeture. Invester i at restituere alt det, du kan. Det koster noget tid i hverdagen, men det øger dit overskud til at klare de opgaver, du har og at være sammen med de mennesker, du bor med eller ser.
  • Indlæg pauser i samværet med familien
  • Spil et spil eller læs en historie og forbered børnene på, at det er dét I er sammen om, og at I bagefter har en stund hver for sig.
  • Hvis man afstemmer forventningerne og planlægger lidt fremad, kan man indlægge pauser, hvor man kan lade op.
  • Man kan også tage ikke-planlagte pauser, når man mærker, man er træt og mangler overskud.
  • Man kan sætte sine børn i gang med en aktivitet, de selv kan sidde med, mens man lægger sig på sofaen og holder øje med dem uden nødvendigvis at have en samtale med dem.
  • Man har måske nogen, der kan aflaste en, i form af en pasnings- eller legeaftale hos dem. Hvis man har mindre børn, der sover til middag, kan man selv få held med at hvile imens.

Opdeling af de huslige opgaver

  • Madlavning på en mere overskuelig måde.
    • Det kan virke uoverstigeligt at stå i køkkenet en time, men 4 gange et kvarter i løbet af dagen fungerer måske bedre. Aftensmaden kan måske laves i små bidder, forstået på den måde, at du laver forberedelserne fordelt over dagen, så du sidst på eftermiddagen, blot skal tage en forberedt ret ud af køleskabet, for at sætte den i ovnen.
    • Måske har du skrællet kartofler om formiddagen eller skyllet og skåret grøntsagerne.
    • En mørbrad kan også fint pudses timer før, den skal tilbederes.
    • Lav evt. mad til to dage, så du bare skal varme resterne på dage med færre kræfter.
    • Man kan også købe mad, der hurtigere kan tilberedes; salat der er blandet osv.
    • Rugbrødsmadder kan fint gøre det ud for aftensmad.
    • Find nemme retter, der kræver kortere forberedelse.
    • Har du større børn kan de have en maddag, hvor de står for (noget af) maden.
  • Gør rent i små etaper.
    • Tag tingene i opløbet fremfor at gøre rent over det hele af én omgang.
    • ”Plet-rengør” gulvet, når der opstår en plet, fremfor at vaske hele gulvet.
    • Støvsug der hvor der opstår mest støv og snavs, i entréen, foran en havedør, under køkkenbordet, brug evt. 5 minutter om dagen på det, og slip så for at støvsuge hele hjemmet så tit.
  • Hvis du bor med andre, så fordel de huslige opgaver imellem jer. Dette gælder også, hvis du er enlig forælder.
    • Lad børnene have passende pligter derhjemme.
      Nogle gange kan man komme til at ville servicere sine børn i ønsket om at være den gode forælder og af dårlig samvittighed over at være træt og syg Men et barn vil hellere være med til at tage af bordet og vaske op eller sætte servicen i opvaskemaskinen og så til gengæld have en mor/far, der har overskud til at være nærværende og eks. tale med barnet om hvordan han/hun har det, hvordan skoledagen er gået og tale om det, barnet interesserer sig for og oplever.
    • Mange opgaver bliver mindre, når man deles om dem. I stedet for at lægge al vasketøjet sammen og på plads i de rette skabe og skuffer, så lad hvert familiemedlem hente sin egen bunke og selv lægge den på plads.
    • Lav evt. en to-do-liste og gør tingene, når det passer ind i dagligdagen, og når der er overskud.
    • Bed om hjælp, fra venner og familie; det er ingen skam at have brug for hjælp.
    • Man bliver ikke en dårligere forælder af at lade børnene opleve, at der er brug for alle i en familie, så længe de ikke skal gå ind og tage et voksenansvar. I så fald er det tid at søge om hjælp til at tage sig af hjem og børn.
    • Sæt overlæggeren ned. Det er vigtigere at bruge energien på sig selv og sin familie, end at hele hjemmet rent.

HUSK: Tag hensyn til, at en PTSD-hjerne kan tåle mindre stress ift:

  • Mængden af opgaver
  • Kompleksiteten af opgaver
  • Antallet af aftaler
  • Socialt samvær
  • Forventningspres
  • Tidspres
  • Uforudsigelighed, både ift ændring af tidspunkter, opgaver og forventninger

Med tiden bliver det lettere at leve med en kronisk PTSD. Du får erfaringer med, hvad der øger og mindsker dine symptomer.

Det kan lade sig gøre at leve et godt liv med en kronisk sygdom.